Skip to main content

Hvorfor skifter vi vandmåler?

Det er et lovmæssigt krav, at vandmålere skal udskiftes fordi måleren er 9 år gammel, og ifølge lovgivningen skal målere udskiftes regelmæssigt for at sikre præcis aflæsning af dit forbrug. Din nuværende måler erstattes af en ny, moderne måler med den nyeste teknologi.

Hvad betyder den nye måler for dig?

Den nye vandmåler er udstyret med smart teknologi, som giver flere fordele for dig som forbruger:

  • Automatisk aflæsning: Vi kan fremover aflæse din vandmåler hver time uden at skulle forstyrre dig.
  • Adgang til forbrugsdata via app: Ligesom med el kan du fremover få adgang til dine vandforbrugsdata via en app, så du altid kan følge med i dit forbrug. Bemærk dog, at vi forventer at være klar med app-løsningen senest i midten af 2025.
  • Tidlig varsling ved unormalt forbrug: Når appen er lanceret, vil den give dig besked, hvis der registreres et unormalt højt forbrug, så du hurtigt kan tage affære.
  • Lækagealarmer: Hvis der er en lille lækage, der resulterer i et konstant forbrug over mere end 24 timer, vil du også modtage en alarm, når appen er tilgængelig.

 

Vores ansvar

Gilleleje Vandværk udfører stikprøvekontrol af alle vandmålere hvert sjette år. Det gør vi for at sikre, at vores kunder kun betaler for det vand de faktisk bruger. En eventuel unøjagtighed ved måleren kan skyldes almindelig slitage, og konstaterer vi det, skifter vi naturligvis vandmåleren ud. Herudover bliver alle målere løbende udskiftet for at sikre, at vores kunder altid har målere, der fungerer korrekt. Det er vores egne montører, der står for udskiftningen. Målerne tilhører Gilleleje Vandværk, og ifølge regulativet for vandværket har vi ret til når som helst at kontrollere og udskifte vandmåleren.

Dit ansvar

Som ejer starter dit ansvar for vandinstallationen ved matrikelskellet

Ind til din ejendom. Selve vandmåleren er Gilleleje Vandværks ejendom, men det er dit ansvar at vedligeholde installationen, så som målerbrønde, rør, afspærringsventiler m.m. omkring vandmåleren, du hat også ansvar for at måler, og målerbrønde er frit tilgængelige. Du skal blandt andet sørge for, at ventilerne kan lukke af for vandet, føre vores montører kommer for at udskifte måleren. Kan vi ikke lukke for vandet, kan vi ikke afmontere den gamle måler.

 

 

Ventiler der dur

Før vi udskiftet din vandmåler, skal du undersøge om ventilerne på hver side af måleren kan lukke for vandet. Kan de ikke det, skal du først have en autoriseret vvs-installatør til at udskifte ventilerne.

I ældre huse er der ofte kun én ventil. Det er i orden, hvis der er et afløb under eller i nærheden af vandmåleren. Er måleren placeret i et skab eller over et gulvtæppe, skal der være en ventil på begge sider af måleren, før vi kan udskifte den. I etageejendomme og i nyere huse skal der være en ventil på begge sider af vandmåleren.

Afprøv ventilerne

  • Først skal du åbne for en vandhane så tæt på målerene som muligt. Luk derefter først den ene ventil før måleren, så viseren på måleren stopper. Tjek at vandet ikke løber.
    Luk op for ventilen igen.

  • Luk derefter den anden ventil efter måleren, så målerenes viser stopper. Tjek at vandet ikke løber.
    Luk op for ventilen igen.

    Skulle du få en vandskade i huset, er det rart af vide, at ventilerne er i orden, så du kan lukke for vandtilgangen.