Til-/afmeld SMS-service (link til tilmelding: SMS-service.dk )

Hvis du ønsker, at tilmelde eller afmelde en mobiltelefon vores SMS-tjeneste, kan du gøre det i ovenstående link. Hvis du f.eks. ejer et sommerhus eller har en arbejdstelefon, så kan du med fordel tilmelde et mobiltelefonnummer på forbrugsadressen. 

Mobilnumre, du selv har tilmeldt, skal ligeledes frameldes herunder. 

Hvis du ikke ønsker, at være tilmeldt vores SMS-tjeneste, skal du bruge samme link. Det kan være i tilfælde af, at du på din adresse har registeret flere mobiltelefonnumre, f.eks. børnenes.

 

Godt at vide om SMS-service

Hvorfor får jeg automatisk en SMS, uden at være tilmeldt?

- Du har en mobiltelefon, som er registreret i et offentligt mobiltelefonregister med din fulde adresse.

- Du har sagt ja til, at dit mobilnummer må oplyses i tjenester som f.eks. Krak, 118.dk eller lignende. Du kan sige ja og nej til dette, når du køber en mobiltelefon.

 

Hvorfor er jeg ikke automatisk tilmeldt, når min nabo er?

- Dit mobilnummer er ikke registreret på den korrekte og fulde adresse.

- Din mobiltelefon har taletidskort og er ikke automatisk blevet tilmeldt.

- Dit mobilabonnement bliver betalt af din arbejdsgiver og er registreret med din arbejdsgivers adresse.

- Du har hemmeligt nummer eller har sagt nej til, at mobilnummeret må oplyses i tjenester som f.eks. Krak, 118.dk eller lignende. 

 

Hvorfor får jeg en SMS selvom jeg er tilmeldt Robinsonlisten?

- Som tilmeldt til Robinsonlisten gennem folkeregistreret, får man ingen reklamer på sin mobiltelefon. 

- En SMS om manglende vand eller andet relevant info er ikke en reklame, men en service.